Baggrund

I 2014 skabte Operaen i Midten forestillingen Askepot, udelukkende med børn og unge på scenen, i en storslået og professionel produktion.
Askepot havde Danmarkspremiere i MCH Herning Kongrescenter og spillede efterfølgende i flere midt- og vestjyske byer for godt 5000 publikummer.

Vores erfaringer med de unge menneskers faglige og personlige udvikling i denne proces er grundlaget for ønsket om at skabe et talentværksted med udgangspunkt i den klassiske musikdramatik skrevet og udviklet for børn og unge.