Pernille Elimar

Pernille Elimar

Pernille Elimar har studeret både klassisk sang og Dramaturgi. Hun har arbejdet som instruktør og producent og iscenesat flere forestillinger for danske opera- og teaterkompagnier.
Her kan nævnes den publikums- og anmelderroste kammerudgave af Puccinis La Boheme for Operaen i Midten.

For samme teater iscenesatte hun Engelbert Humperdincks Hans og Grethe i 2010 og igen i sommeren 2011 på Den Nye Opera i Bergen, Norge, med nyt norsk cast. I Bergen har hun også instrueret den nye norske opera Alt om Min Familie.
Hun har også stået i spidsen for børneoperaerne MonsterOpera, En Monstergo’ Jul og Mellem To Verdener. Alle for Operaen i Midten.

Pernille Elimar var også instruktør, da Operaen i Midten satte Peter Maxwell Davies’ Askepot op i foråret 2014. Har viste hun med al tydelighed sine talenter for at iscenesætte en stor forestilling med rigtigt mange unge medvirkende.

Pernille Elimar har studeret det internationalt anerkendte pædagogiske værktøj Write A Science Opera (WASO) og har ud fra det udviklet en dansk version, Den Levende Præsentation.