Nyt år, ny aftale, ny hjemmeside

Operaen i Midten har fået ny egnsteateraftale for de næste fire år.

Det du læser nu, læser du på vores nye hjemmeside. Med den fejrer vi at vores fire hjemkommuner herning, Holstebro, Struer og Ikast-Brande har godkendt os som egnsteater fire år endnu.

Masser af billeder
Operaen i Midten har efterhånden skabt en lang række flotte forestillinger fulde af skøn musikdramatik. Vi sætter en ære i at skabe forestillinger, der ikke blot at skønne at lytte til, men også flotte at se på.
Det giver også flotte billeder, og det er de billeder der har inspireret Peoplez til at skabe skabelonen for vores nye hjemmeside, hvor billeder bærer indholdet.

Hjemmesiden er skabt kompatibelt, så den er nem at navigere i, både på pc, tablet og mobiltelefon. Det er vigtigt for os at både publikummer, kolleger, samarbejdspartnere og alle andre nysgerrige kan finde rundt og finde frem til netop det du gerne vil vide mere om.
Derfor har vi også forsynet siden med et søgefelt der hjælper dig på vej.

Operaen i Midten har mange forestillinger at være stolt af, men vi står også for en række andre aktiviteter, som vi også gerne vil fortælle om. Find dem for eksempel i afdelingen om Musikdramatisk Teaterskole.

Du kan også gå på opdagelse i området med tidligere forestillinger. Her kan du læse om nogle af vores tidligere forestillinger, og du kan finde gallerier der viser stribevis af billeder fra forestillingerne.

Velkommen til, og tak fordi du kigger ind. Kom igen, og igen.