Lån en bog og få en sang
Struer Bibliotek Tirsdag 4. juni 2019

Operasanger, skuespiller og entertainer Hans Dueholm synger og underholder sammen med pianist Allan Dahl Hansen på Struer Bibliotek tirsdag d. 4. juni 2019

Lån en bog og få en sang
Kl. 15-16 står Hans og Allan klar på Struer bibliotek som menneskelige jukeboxe. Her kan publikum frit vælge mellem 30-40 sange af meget forskellig karakter, og for at kunne vælge en sang er det eneste der kræves, at man først har lånt en bog eller andet materiale på biblioteket.
Der kan vælges mellem sange som f.eks. Herren som skabte alt på jord, Admiralens vise, Den gamle skærslippers forårssang, Så til Maxim vi går, Marquis Posas dødsarie og Mor er den bedste i verden.
Kl. 17-18 er der underholdende koncert med Hans og Allan samme sted.

Hans Dueholm er freelance operasanger, konferencier, entertainer og fungerer desuden som landets mindste operachef for landets mindste opera Figaros. Han har bla. optrådt:

som Gianni Schicchi i Gianni Schicchi og Alfred P. Doolittle i My Fair Lady på Den Jyske Opera
som Leopold i Sommer i Tyrol, Silkeborg Musik- og Teaterhus
som Beadle Bamford i Sweeney Todd på Århus Teater som Thenardier i Les Miserables, Silkeborg Musik- og Teaterhus
som Kongen og Far Magnum i teaterudgaven af Jul på Slottet, Den Jyske Opera i Figaros forestillinger Nybarberet i Sevilla og Farinelli – der er intet under bæltestedet, Maskarade – freden er forbi, HMS Pinafore – det hele sejler og Livet er en gåde – løsningen står på bagsiden, Mestersangerne paa Møllegaarden, Piraterne fra Penzance og senest Svend, Knud og Valdemar – synger på sidste vers.
Har også medvirket som skuespiller i : Klovn, spillefilmen Rene Hjerter, i flere reklamer bla. som flødebolledommer og senest i en lille rolle i Bille August’ Lykke Per.
Hans har desuden lokal tilknytning, da han har fritidshus på Jegindø.
Allan Dahl Hansen er uddannet pianist og arrangør fra Det Jyske Musikkonservatorium.
Han har været kapelmester, arrangør og pianist på Den Jyske Operas opsætning af Jul på Slottet, og på alle forestillinger hos operakompagniet Figaros de sidste 15 år. Han har arbejdet som pianist og repetitør ved Ålborg, Odense og Århus Teater og hos Musical Silkeborg. Han er desuden korleder og akkompagnatør for kor og solister i mange forskellige musikalske sammenhænge.
Allan har også lokal tilknytning, da han er opvokset i Struer.

Yderligere information kontakt:
Operadirektør i Figaros: Hans Dueholm, info@figaros.eu, T. +45 6168 6401,
Halling gl. Skole, Hyacintvej 4, Halling, 8543 Hornslet

Lån en bog og få en sang
Struer Bibliotek Tirsdag 4. juni 2019