En særdeles glad medarbejder modtog for nyligt en kvart million kroner til kulturaktiviteter i Midt- og Vestjylland. 

Det lille operakompagnis forestilling Operakarrusellen blev tilgodeset af Kulturministeriets aktivitetspulje, der er afsat til arrangementer i november og december i år.

Administrator og producent Ditte Troldtoft blev både overrasket og glad, da hun modtog meddelelsen om pengene fra aktivitetspuljen, der blev fordelt allerede to døgn efter ansøgningen var sendt til ministeriet.

Operaen i Midten, som hører til i de fire kommuner, Ikast-Brande, Herning, Struer og Holstebro, modtager tilskuddet på baggrund af gennemførelse af publikumsrettede kulturaktiviteter i årets sidste to måneder.

Forestillingen Operakarrusellen blev opført 11 gange i Struer, Holstebro, Vemb, Ikast-Brande og Nørre Snede. Belægningsprocenten var på 78 % i denne Covid-19 tid, hvilket operaen vover at kalde en succes.

Alle kommuners interesserede har desuden haft muligheden for at se forestillingen tidligere på året, idet den var med til at åbne Herning Opera Festival i august måned.