GrowOP!festivalen fik pris for at være den festival der har manglet

Klapsalverne bragede ud i DRs Koncertsal, da skønne stemmer gav et par eksempler fra ”Snehvide”. Solist Josefine Elimar Vistisen og MidtVest Juniorkor sang fremragende og nærværende, så ingen i salen var i tvivl om, at Snehvide var en flot og festlig opera for hele familien.

Inden vaskebjørnen Racon og træerne fik lov at synge og agere, var producent Birgitte Holt Nielsen på scenen for at modtage P2s pris for årets nyskabelse. Stine Rosengren fra aftenens vært og hun læste motivationen for prisen op. Hun sagde blandt andet:

”Festivalen formår – på tværs af institutioner og landsdele – at åbne operaens verden for børn i alle aldre og for unge. Derudover medvirker festivalen med held til at udvikle selve opera-genren, så den fremstår mangefacetteret, indbydende og inkluderende for et ungt publikum på trods af genrens store kompleksitet.”

Birgitte Holt Nielsen slog fast at børn som både publikum og medvirkende lærer de professionelle aktører noget, ikke mindst når de spørger ”hvorfor det?”

”De holder os på stikkerne og sikrer at vi ikke bare holder vores egen fest på scenen”, sagde hun.

Herefter kunne publikum nyde velsungne uddrag fra forestillingen, og publikum kvitterede med et stort bifald.

På scenen blev sangerne akkompagneret af pianist Irene Hasager og dirigeret af Flemming Vistisen. Inden da havde de fået genopfrisket scenerne af iscenesætter Pernille Elimar. Kor og solist kunne også huske de bevægelser som koreograf Patricia Seron Pawlik havde indstuderet, ligesom Josefine Elimar Vistisen igen gav liv til vaskebjørnens kostume, designet af scenograf Jan de Neergaard og syet af tekstilformidler Inge-Dorte Graakjær. Desuden var maskør Marie-Louise Poulsen mødt op for at lægge dyrets flotte sminke endnu en gang.

Hele indslaget blev bragt på P2, og du kan høre eller genhøre det her:

https://www.dr.dk/radio/p2/p2-koncerten/p2-koncerten-2018-01-19#!00:54:46

P2pris Birgitte Agnete Schlichtkrull Vært Stine Rosengren interviewer Birgitte Holt Nielsen, der modtager prisen for årets nyskabelse. Foto: Agnete Schlichtkrull/DR

P2pris Josefine og kor Agnete SchlichtkrullJosefine Elimar Vistisen sang solistrollen som vaskebjørnen Racon, mens MidtVest Juniorkor som skoven bakkede hende op. Foto: Agnete Schlichtkrull/DR.