The Rosenbergs

The Rosenbergs

“Angiv din mand – gå fri – og se dine to små drenge vokse op”

Det var tilbuddet til Ethel Rosenberg, der sammen med sin mand Julius stod anklaget for atom-spionage i McCarthy-tidens USA. Ethel nægtede, og de to endte i den elektriske stol.

Det er anslaget i forestillingen The Rosenbergs – et musikalsk drama om en idealisme, som med åbne øjne endte med at efterlade to små børn forældreløse – en beretning om de to eneste eksekverede spion-dødsdomme i efterkrigstidens USA – men også, og ikke mindst, historien om en kærlighed mellem to mennesker – en kærlighed, der rakte helt ind i døden.

Rhea Leman har skrevet både selve stykket og librettoen, ligesom hun også står for iscenesættelsen. Det er Joachim Holbek der har skrevet musikken til operaen.

Varighed: Cirka to timer incl. pause